Enneagramvejleder- og formidler, mediator og cand.mag i dansk og religion.
Jeg er dedikeret til at arbejde med mennesker og har gjort det gennem hele mit arbejdsliv – både hvor jeg har vejledt voksne indenfor sprog, kommunikation og selvledelse og de seneste år primært ift. vejledning og undervisning.
Mine faglige kompetencer kommer bl.a. fra uddannelser indenfor Enneagrammet, NLP-teknikker og mediation, men også fra hands-on-erfaring med at guide og vejlede mennesker bedst muligt med udgangspunkt i deres ståsted og muligheder.
Jeg har selv oplevet, at et Enneagramforløb har haft stor indvirkning på mit liv, og det gav mig lyst til at uddanne mig indenfor området.
Jeg ønsker at guide mennesker til at finde deres mønstre – og gøre sig fri af dem. På den måde (gen)finder vi balancen og får adgang til vores fulde potentiale.
Jeg er født i 1979 og bor sammen med min mand og vores fire børn i Voel lidt udenfor Silkeborg.
Værdisæt og vision
Mine værdier tager afsæt i høj etik, det vil sige autenticitet, åbenhed og konsistens i mødet med mennesker. Jeg er drevet af at finde betingelser for, at kærligheden kan få lov til at få plads og udvide sig i relation til sig selv og andre.
Længslen efter gode relationer i livet og erfaringer er afgørende for, hvordan vi udfolder vores liv. Relationer kan være udviklende og helbredende eller ligegyldige og endda nedbrydende – det gælder også relationen til os selv.
Min vision er at bidrage til en verden, hvor vi møder hinandens forskelligheder med nysgerrighed frem for fordomme, hvor vi investerer i relationer i stedet for at forbruge dem, og hvor alle har relationer, hvor de kan finde nærvær, trøst, støtte og glæde
Jeg kan hjælpe dig, når du:
- har brug for at tage dine overbevisninger, værdier og handlemønstre op til revision
- søger efter hvile fra det, der presser dig i hverdagen
- ønsker at (gen)opdage, hvad der er betydningsfuldt i dit liv og dine relationer
- står i den samme udfordring igen og igen – og har lyst til at finde en anden vej gennem den
- er løbet tør for løsningsforslag og nye strategier til at
- oplever søvnløshed eller tankemylder.
I vores samtaler vil du opleve, at jeg finder balancen mellem at skabe tryghed og indgyde mod. Jeg skaber et trygt rum, hvor du bliver set, for den du er, kan finde modet til forandring og har mulighed for at finde nye indsigter og udforske nye eller ukendte sider af dig selv.
Enneagrammet og den eksistentielle samtale
Som certificeret Enneagram-vejleder er jeg uddannet til at facilitere en dybere eksistentiel forandring, hvor du får mulighed for at dykke ned i din tilgang til dig selv, dine relationer og dine omgivelser – både professionelt og privat
Samtaleforløbet indbefatter hele kroppen. Ny læring og indsigt forankres i både krop, hoved og følelser.
Når jeg kalder det eksistentielle samtaler, betyder det, at du i løbet af samtalerne formentlig vil opleve, at det problem du kom med, ikke er det eneste, der forandrer sig – det samme gør din generelle forståelse af at være i verden, dine reaktionsmønstre, dit mod og din glæde i livet.
Alle forløb er forskellige – omfanget og retningen af din udvikling afhænger helt af din situation.