Tanke- og handlemåde
Folk af denne type er sensitive mennesker, der er optaget af det unikke og særlige, og selv at være unikke og anderledes. Kvalitetsbevidsthed er derfor ofte et tema.
Type 4´ere trives i dybe og nære relationer, og de kan lide alt, der giver dem en følelse af intensitet. Mange er kreative og kan godt lide at sætte deres personlige præg både privat og med det, de arbejder med.
Denne type påvirkes let følelsesmæssigt og kan derfor svinge meget følelsesmæssigt. De bruger ofte meget tid på at analysere deres egne og andres følelser. Det gør dem ofte til gode kendere af mennesker og oplever ofte, at andre opsøger dem, når de skal tale om dybere ting.
Kendetegn
Du kan være type 4, hvis du genkender følgende:
- Du er sensitiv, har god empati og fantasi.
- Du er god til at støtte andre i krisesituationer.
- Du er ofte optaget af, hvordan andre opfatter dig og føler ofte, at du “ved”, hvad andre tænker om dig.
- Du har en tendens til at sammenligne dig selv med andre.
- Du har god smag og kan lide det ekstraordinære og specielle.
- Du søger intense oplevelser og kreative udtryk.
- Du analyserer konstant dine følelser
- Du afviser et almindeligt liv og finder det almindelige kedelige
- Du er tiltrukket af en smule drama omkring dig, eller du kan bære dette drama i dit indre liv.
- Du kan have lyst til at trække dig fra socialt samvær og føler ofte, at du ikke passer ind i forskellige grupper.
Sådan reagerer type 4 i pressede situationer
Når du er presset og føler dig utryg, kan du opleve at miste kontakten til dine følelser og dermed blive usikker på dine egne behov. Det bliver pludselig nemmere for dig at være opmærksom på andres behov, og du oplever, at du justerer og tilpasser dig andres ønsker.
Sådan oplever type 4 tryghed
Når du er tryg og føler dig sikker på dig selv, er det nemmere for dig at holde fokus. Du bruger mindre tid på at analysere dine egne og andres følelser, og du bliver ikke så bekymret over, hvad andre tænker om dig. Du fokuserer på at få tingene gjort på den rigtige måde og er opmærksom på detaljerne, og hvordan detaljerne kan forbedre helheden.