Lær dig selv bedre at kende og anvend dine ressourcer bedst muligt.
Bliver du udfordret af relationer privat eller professionelt? Bliver du ved med at opleve, at du ikke helt realiserer det, du gerne vil? Eller har du måske svært ved at sove om natten?
Det kan være nogle af grundene til, at du har behov for et individuelt samtaleforløb. Her sætter vi fokus på dig, din personlighedstype, din ageren – og hvordan du kan lære at mestre nye strategier, som giver dig energi i hverdagen.
Individuelle samtaleforløb er til dig, der står et sted midt i livet, hvor du gerne vil have endnu mere ud af dit liv. Du mærker hverdagens pres, føler dig måske slidt og ønsker at udvikle dig.
Med et individuelt samtaleforløb hos mig træder du ind i en transformativ læringsproces. Vi sætter fokus på dig, din type, dine skyggesider, muligheder og ressourcer, så du kan udvikle dig i en retning, som giver mening og energi for dig.
Jeg guider dig hele vejen.
Sådan foregår det
Lad mig først slå fast: Det er ikke en forudsætning, at du kender din Enneagram-type, men gør du det, tager vi udgangspunkt i de temaer, der hører til typen. Ønsker du at kende din Enneagram-type, kan vi tage en test først i forløbet. Det finder vi ud af.
Et individuelt samtaleforløb tager udgangspunkt i dit liv lige nu: Hvad optager og udfordrer dig?
I samtaleforløbet vil du opdage de briller, du ser verden igennem, og hvordan de både kan støtte og spænde ben for dig. Det dybere arbejde ligger i at balancere og komme i kontakt med de tre intelligenser – hoved, hjerte og krop – eller sagt på en anden måde: tænkning (fornuft), følelser og handling.
Du kommer til at arbejde med konkrete øvelser både i og mellem samtalerne. Vi arbejder med, at du åbner op for nye forståelser, handlingsmønstre og muligheder for at ændre perspektiver på et mere eksistentielt plan. Det handler om dig, hvordan du får en dagligdag, hvor du trives og skaber den forandring, der gavner dig.
I vejledningen bruger jeg indsigter i samspil mellem vores kognitive, emotionelle og kropslige intelligens og visdom fra bl.a. Enneagrammet, anerkendende mediation og coaching.
———-
Et individuelt samtaleforløb kan også bruges som en del af din faglige kompetenceudvikling; tag en snak med din nærmeste leder om muligheden for at forløbet kan indgå i din uddannelsesplan.
Individuel vejledning for dig som leder
Brug indsigt i din Enneagram-type til at blive en bedre leder
Enneagrammet er et stærkt værktøj til at styrke dig som leder; du lærer dig selv bedre at kende, så du kan agere fleksibelt og proaktivt.
Du står måske med nogle udfordringer: Det kan være, at du har vanskeligt ved at samarbejde med bestemte kollegaer, gang på gang står i situationer, hvor du bliver tappet for energi uden at vide, hvordan du kunne håndtere situationen anderledes eller bliver ved med ikke helt at realisere det, du ved, du kan.
Konkret kan udfordringerne fx være:
- Hvilke medarbejdersadfærd, vil presse dig mest?
Det kan være konfliktstile og forsvarsmekanismer. - Hvilke udfordringer vil presse dig mest?
Typer af opgaver, forventninger til hastighed, sige til eller fra. - Hvad skal du være opmærksom på for at tage bedst vare på dig selv som leder?
Er du ydre- eller relationel-styret?
Enneagrammet handler om lære dig selv bedre at kende, så du får kendskab til, hvad du bliver udfordret af som leder, og hvordan du konkret arbejder med at få mere ro i lederrollen.
Du får coaching og vejledning i de områder, hvor du bruger mest unødigt krudt som leder, samt redskaber til at tage bedre valg og navigere fra et dybere sted i dig.
Sådan foregår det
Den første samtale tager afsæt i en Enneagram-test og afdækning af, hvilken type, du genkender dig bedst i. Dette er en genvej til at forstå dine styrker og de udfordringer, du skal være opmærksom på at tage hånd om, for at trives i dit arbejde som leder.
Det handler om at arbejde med indersiden af dig selv i rollen som leder.
I vejledningen bruger jeg indsigter i samspil mellem vores kognitive, emotionelle og kropslige intelligens og visdom fra bl.a. Enneagrammet, anerkendende mediation og coaching.
Vi arbejder både med den private og professionelle side i vejledningen – det her handler nemlig om hele dig.
Hvis du allerede kender din Enneagram-type, springer vi naturligvis testen over.
”Randi har en enestående evne til at lytte helt ind bagved det, jeg ikke selv hører. Gennem sit nærvær og sin erfaringsbaserede tilgang til Enneagrammet, åbner Randis spørgsmål op for det smertefulde, det ægte og det, der giver nye muligheder. Jeg føler mig tryg ledt gennem processen.”
– Udtalelse fra klient