Den gode gamle model Joharis´ vindue inddeler bevidstheden i 4 dele og kan bruges til at pege på styrker og svagheder og dermed give dig mulighed for større selvindsigt. Du øger din selvindsigt ved at udvide feltet “Åbne område” ved at være nysgerrig over for den feedback du får fra andre(udvider det blinde felt) og dele det skjulte område med andre(vise mere personlige sider af dig selv).
Det ligger i utrolig god tråd med Enneagrammet og hver types profil kan sættes ind i Joharis´ vindue.
I dette indlæg skal vi se nærmere på det ukendte område, og hvad der ligger der for hver type, og hvordan det kan udvide perspektiverne for hver type.
JOHARIS´ VINDUE:
Kendt af mig | Ukendt af mig | |
Kendt af andre | ÅBNE OMRÅDE | DEN BLINDE VINKEL |
Ukendt for andre | SKJULT OMRÅDE | UKENDT OMRÅDE |
Det ukendte felt består af alle de ting, vi ikke ved om os selv, eller som andre ikke ved om os. Det handler om vores potentiale, vores frygt og vores ønsker, som er skjult for både os selv og andre.
Det vil sige at der ligger en masse nye perspektiver og muligheder liggende her. Det får vi adgang til, når vi lærer noget nyt eller når vi ”tillader” os selv at have de egenskaber eller muligheder til rådighed. Det er med andre ord et arbejde med dig selv…
Når vi lægger Enneagram-perspektiver sammen med Joharis´ vindue, vil der i det ukendte felt særligt være vores trygheds-type. Det vil sige den linje eller pil, der går mod vores type.
Her får vi adgang til det i den type, som ligger allerlængst væk for vores egen type. At få adgang til mit tryghedsben tilfører mere ro og balancerethed i vores liv og udvider mine perspektiver i livet.
Det ukendte er dog en kilde til både frygt og indre spænding, da det repræsentere noget ukendt i vores liv, så vi må med stor nænsomhed omfavne usikkerheden og tillade os selv at vokse på uforudsigelige måder, når vi er i dette felt.
Meget konkret sagt, så har type 4 tryghedsben i type 1, hvis passion er vrede. Det, at få adgang til vreden som drivkraft, er et ukendt område hos type 4. Vreden er mere handlende og grænsesættende end type 4´s primære reaktion – stærke indre følelser af melankoli og længsel. Så skiftet for type 4 består i at bruge vreden som en sorteringsmekanisme eller oprydning, fordi vrede er en mere fremdriftig følelser end den melankolske stilstand – heri består det indre arbejde med det ukendte for type 4.
Når vi bliver mere bevidst om potentialet i de ukendte sider af os selv, kan vi udnytte vores kreativitet og udforske nye veje til personlig vækst og udvikling. Vær tålmodig og selvkærlig på rejsen!
I får et kort overblik over, hvad der ligger i det ukendte felt for hver typer:
( Læsevejledning: ”grådighed for type 1 vil give plads til det lystbetonede”)
1 går til 7: Grådighed – give plads til det lysbetonede.
2 går til 4: Misundelse – give plads til egne behov.
3 går til 6: Frygt – sætte tempoet ned og give plads til følelser.
4 går til 1: Vrede – give adgang til det nødvendige ved handlekraft.
5 går til 8. Begær – vende sig ud i verden med handlekraft.
6 går til 9: Dovenskab – give adagng til indre ro og tillid.
7 går til 5: Gerrighed – gøre at blive med sig selv.
8 går til 2: Stolthed – give at acceptere det sårbare.
9 går til 3: Bedrag– give adgang til egen plads i verden.
Ved at forstå de forskellige felter i Joharis´ vindue kan vi få en større indsigt i vores egen adfærd og motivation og i andres adfærd og motivation. Det vil altså kunne styrke vores tillid til os selv og andre, vores kommunikation og dermed mere tydelighed og nærvær.
God opdagelsesrejse😊