“Arbejdet med de tre intelligenser er den mest praktiske måde, du kan arbejde med din udvikling på åndeligt og spiritituelt, psykologisk og relationelt.”
Suzanne Stabil
Har du talt med alle dine tre intelligenser i dag?
Det kunne være den catchy sætning, som indrammer en vigtig påmindelse i daglige Enneagram-arbejde.
De tre intelligenser er hoved, hjerte og krop, eller sagt på en anden måde den emotionelle, den kognitive og den kropslige intelligens, som vi forholder os til verden gennem.
De tre intelligenser er nøglen til den transformerende læring med Enneagrammet
Typernes mønster spiller ind på årsagen og måden man underforbruger intelligensen på. Det grundlæggende udviklingsarbejde med at komme tilstede i den du er, ligger i at få kontakt til den intelligens, du underforbruger. Når jeg går på opdagelse i hvilken af de tre intelligenser, som jeg er mindst bekendt med – også kaldet den blinde intelligens -, så kan jeg begynde at lytte til mig selv på et dybere plan.
Når jeg lytter til mig selv på et dybere plan, vil jeg få adgang til en mere balanceret, mere rolig og glædelig tilstand…
Hvilken intelligens er du mon blind på?
Den kognitive , den emotionelle eller den kropslige intelligens?
1, 2 og 6 vil typisk underforbruge den rationelle, langsigtede tænkning, altså den kognitive intelligens
3, 7 og 8 vil typisk underforbruge på den emotionelle intelligens
4, 5 og 9 vil typisk underforbruge den kropslige intelligens (handekraften)
For at blive mindet om at bruge alle tre intelligenser i din hverdag, kan du dagligt spørge dig selv:
- Hvad føler jeg?
- Hvad tænker jeg?
- Hvad mærker jeg i kroppen?
Det er en enkelt måde at stoppe op på, og komme i kontakt med de tre intelligenser – men vær tålmodig, det tager tid.